Samtaleforløb

I et samtaleforløb stiller vi skarpt på de udfordringer, du oplever i dagligdagen, og forsøger at skabe den forandring, du ønsker.

Jeg ser dig som eksperten på, hvem du er, og hvad du oplever. Det, jeg som psykolog kan bidrage med, er et blik udefra, som kan være nødvendigt for at skabe et overblik over situationen.  Derudover har jeg viden om og metoder til at skabe den forandring, du ønsker i dit liv.

Indledningsvis i et forløb danner vi os et overblik over de vanskeligheder, du oplever. Det overblik bruger vi til at finde ud af, hvilken retning vi skal i. Jeg har særlig erfaring med ACT (Acceptance and Commitment Therapy), mindfulness og kognitiv terapi, men er meget fleksibel i min metodetilgang og tilpasser den løbende sammen med dig. Det vigtigste er, at vi arbejder på en måde, der giver mening for dig.

Et individuelt samtaleforløb/terapi kan variere meget i længden. Nogle oplever kun behov for en enkelt samtale eller to til sparring, mens andre ønsker og har brug for et længere terapeutisk forløb. Vi finder løbende ud af, hvad du ønsker og har brug for. 

Hvad skal vi tale om?

Vi skal tale om lige nøjagtig det, der er vigtigt for dig at tale om. Det kan fx være nogle af temaerne herunder: